PRODUKTION
Produktionen af Ford Transit er nu koncentreret på to fabrikker: Southampton i England og Kocaeli i Tyrkiet.
Globalt indkøb af komponenter
Der er én fælles konstruktionsfil mellem fabrikkerne for at sikre et optimalt indkøb af komponenter til den rigtige pris og af den rette kvalitet, uanset hvor de produceres, eller hvor Transit samles. Der plejede f.eks. at være to glasleverandører, men denne komponent købes nu kun hos én leverandør i Tyrkiet.
Kocaeli-fabrikken, lige uden for Istanbul, har sin egen leverandørpark, hvorfra fabrikssamlede undersystemer og komponenter leveres direkte til samlebåndet på en just-in-time-basis (JIT-basis). Det omfatter dele som f.eks. sæderne og instrumentbrættet.
Kocaeli er en af Fords førende JIT-samlefabrikker, hvor leverandøren modtager ordren, når den malede karosseriskal kommer fra lakeringsafdelingen. Afhængigt af sekvensen og den ønskede komponent har leverandøren lige fra en halv time til to timer til at levere de korrekte dele til samlebåndet. Hver vare blev evalueret for at bekræfte dens forretningsområde og bestemme, om delene er enkeltindkøb eller dobbeltindkøb, og hvor det rigtige indkøbssted er placeret.
Mange varer er dobbeltindkøb fra europæiske og tyrkiske leverandører, men hvor det giver mening, er andre enkeltindkøb, som derefter transporteres til enten Storbritannien eller Tyrkiet. Alle dieselmotorer leveres f.eks. fra Fords fortrinlige globale dieselcenter i Dagenham, Storbritannien, mens visse karosseritryk stammer fra Kocaeli, og alle benzinmotorerne sendes fra Fords fabrik i Chihuahua, Mexico.
TRANSITS HISTORIE
”Transit definerede en ny sektor inden for varevogne, da den blev lanceret for fire årtier siden. Ligesom Hoover og Walkman er Transit blevet det gængse navn på den funktion, den tilbyder.
”Mere end det, Transit-ejere bliver ved med at vende tilbage, fordi de anerkender, at Transits kerneværdier sej, pålidelig, sikker, lettilgængelig og økonomisk overkommelige reservedele fra et omfattende forhandlernetværk forbliver uændrede.”
Paul Baynes, Transit-brandmanager
Transits tidslinje
1965: Produktionen af Transit startes ved samlebåndene. Innovativ teknologi omfatter instrumentbræt med trykt kredsløb, valgfrit styrestop, sidelastdør og sikkerhedsselebeslag. Disse blev kort efter lanceringen fulgt af halogenforlygter, slangeløse dæk og vægtbesparende bladfjedre. Udbuddet af originale kraftenheder omfattede: 73 hk 1,7-liters og 85 hk 2,0-liters benzinmotorer og en 43 hk Perkins 4/99-dieselmotor.
1966: Den første Transit med lang akselafstand blev udbudt på markedet, Perkins 4/108 erstatter 4/99-dieselmotor.
1971: Personbillignende kølergitter og en ny navngivningspolitik for bilmodellerne, der afspejler overgangen til metersystemet. Modelnumrene beskriver nu nyttelasten i kilogram divideret med 10.
1972: Perkins-dieselmotorer udskiftes med Fords egen ”York”-højhastighedsmotorer med ydeevne på 54 eller 61 hk.
1975: Gevinst på 100 mm mere benplads i Transits kabine og en længere ratstamme, der sikrer en forbedret førerplads. 1,7-liters ”Essex” V4-benzinmotor udskiftes med den mere økonomiske 1,6-liters ”Kent”-motor.
1976: Transit får forhjulsskivebremser for første gang, ventileret på topvægtmodellen 190.
1978: Betydelig ansigtsløftning med mere strømlinet og længere motorhjelm for at få plads til mere effektive motorer med overliggende knastaksel. Automatisk C3-gearkasse fås som ekstraudstyr.
1984: Transit opnår Fords egen Dagenham-byggede 2,5-liters dieselmotor med direkte indsprøjtning, hvilket øger kraften i forhold til ”York”-motorerne og nedsætter brændstofforbruget med 24 procent.
1986: Alle nye Ford Transit-modeller kommer med en Cd-faktor på 0,37, hvilket er bedre end mange personbiler, og en CdA, der er 11 procent lavere, hvilket giver en brændstofbesparelse på 8 procent. Denne Transit er mere fleksibel og har døre, der kan tage en palle på én meter, samt større vinduer, der sikrer bedre sigtbarhed. Lasteområde øges med op til 13,5 procent afhængigt af modellen.
1991: Transit får for første gang en turboladet dieselmotor, der er fremstillet ud fra den 2,5-liters DI-motor, og det er ligeledes den første varevogn, der har "drive-by-wire"-motorstyring. Derudover tilbydes en 85 hk og en 97 hk benzinmotor. Omdesignet understruktur fremmer sikkerheden og sikrer, at Transit passerer den skrappe 48 km/t autoværnstest, mens den bevarer et tredobbelt sæde og sine passagerer.
1994: Transit opdateres med en række ændringer i interiøret og eksteriøret, herunder Ford-seriens ovale kølergitter. Støj fra kabinen reduceres med 70 procent, opgraderede sikkerhedsfunktioner og mere personbillignende interiør. Ændret 2,5-liters dieselmotor har forbedret emissionerne, og der er en ny 115 hk DOHC-benzinmotor.
2000: Et nyt årtusinde og en ny Ford Transit med kombinationen af forhjuls- og baghjulstræk med nord-syd- eller øst-vest-motorer på samme lad. 95 procents fællestræk mellem de to varianter. Verdens største udstansning i ét stykke til Transit-taget. Tre akselafstande, fire lastelængder og tre taghøjder. Denne nye Transit blev valgt som årets varevogn, ”International Van of the Year 2000”.
2005: 40 års jubilæum og fem millioner Transit-modeller er nu produceret.
2006: Lancering af den nyeste generation Ford Transit.