2006 Transit Special Features
EJERFORHOLD
”Pålidelighed er en Transit-styrke. Det må være den mest pålidelige varevogn på markedet. Hvis vi ikke holdt det løfte, kunne vi ikke være forblevet nummer et i alle disse år.
Det, at vi har anerkendt de mere højtydende cyklusser, som en varevogn går igennem, betyder, at vi har skrappere testspecifikationer end for personbiler, og vi har øget disse standarder endnu mere inden for visse områder. Eftersom vi nu har mere kontakt med og flere data, der kommer fra, det tyrkiske marked, afspejler vores testprocedurer f.eks. nu deres mere ujævne veje og højere støvindhold.
Det er også første gang, vi har brugt Fords kriterier pålidelighed, tidssvarende og kørekvalitet så præcist på en varevogn til at sætte ambitiøse mål og opnå dem. Vi forsøger dermed at give kunderne god værdi for pengene.”
Phil Collareno, produktudviklingschef, varevogne
Ejernes forventninger til deres varevogne er steget inden for de seneste år, og varevognene fungerer ikke længere blot som erstatning for deres arbejdsplads, men grænserne er uklare, og varevognene er centrale for mange ejeres liv både på det personlige og det professionelle plan.
”Alle har en opfattelse af Transit”, siger Collareno. ”Folk ser den som stærk, utrættelig, pålidelig, hårdtarbejdende, ærlig, en arbejdshest, traditionel, funktionel, ikke så meget en bil, men mere en varevogn. Men med vægtskiftet mod håndværkerejere ville vi bygge videre på det ry med mere stil og finesse og på samme tid appellere til vognparkerne.”
Kunder, der køber lette og mellemstore varevogne, kræver i stigende grad de samme egenskaber og udstyrsniveauer, som de finder i deres personbiler. Selv i økonomivarevogne forventer ejerne servostyring, airbags og en ordentlig radio og cd-afspiller. Transit har alle disse ting plus nyt ekstraudstyr som f.eks. Bluetooth, satellitbaseret navigation og endda læderindtræk. Tilsammen gør disse ting den nye Transit til den bedste specificerede model nogensinde, med en liste over egenskaber, der er på højde med alle moderne personbiler.
Men i praksis er pålidelighed den største fordel for alle kunder ved et Transit-ejerskab. Med dette i tankerne har ingeniørerne arbejdet på den nyeste model ned til mindste detalje og forlænget komponenternes levetid til i nogle tilfælde 400.000 km.
Andre faktorer, der forbedrer et Transit-ejerskab og gør det til et ejerskab og en køreoplevelse uden bekymringer, er:
- Personbillignende interiør
- Den bedste ergonomi og kabineopbevaring i sin klasse
- Mindre rat
- Hævet gearstang med jævnere gearskift
- Kan fås med sideairbags
- Nyt instrumentbrætfundament, der sikrer forbedret strukturel integritet
- Reduktion af knirken og raslen
- Støj, vibrationer og skurrelyde er reduceret betydeligt
- Forbedret motorlayout med henblik på lettere service og reparation
- Beklædte paneler i områder, der er særlig tilbøjelige til at ruste
- Otte års antiperforeringsgaranti som standard
- Nye dørtætninger, der sikrer mindsket vindstøj
- Forbedret dørkileforbindelse og fuld forplade øger karosseriets stivhed
- Øget forakselbelægning fra 1.750 til 1.850 kg (kun baghjulstræk)
- Forbedret køredynamik, der er fastsat af Fords standarder for personbiler
- Bedre styrerespons
- Skivebremser hele vejen rundt med ABS, elektronisk bremsekraftfordeler og ROM
- Omdesignet frontstruktur reducerer reparationsomkostninger ved ulykker
- Nye forlygter, der er lettere at reparere og udføre service på
- Forbedret bagagebærerlæsning
- Avancerede væskeophæng til alle motorer
- Den nye serie diesel- og benzinmotorer er mere støjsvage, mere brændstofeffektive og kræver mindre service
- Klasseførende brændstoføkonomi
- Dynamisk navigationssystem, der kan reducere rejsetiden og derved sænke omkostningerne
- Dobbeltbatterier sikrer, at Transit altid kan starte
- Selvopladende, vandtæt tændingsnøgle
- Menu med konfigurerbare låseprofiler, der sikrer endnu bedre sikkerhed
- Elektronisk CAN-BUS-netværk
- Tre udtagspunkter til yderligere elektriske behov
- Ledningsnet omdirigeret for at undgå hændelige uheld, når varevognen ændres
- Yderligere ledningsbeskyttelse for at afskærme mod gnidning
- Manipulationssikret speedometer forhindrer svindel med kilometertælleren
Fokus har under udviklingen ligget på at gøre ejerskab og brug af denne nyeste generation af Transit til en lige så tilfredsstillende oplevelse som med alle andre Ford-produkter.
VARERUM OG NYTTELAST
Ford udfører omfattende og løbende brugerresearch for Ford Transit, da markedet er så krævende og specifikt. Det har gjort det muligt for udviklingsteamet at etablere meget tætte bånd til kundebasen.
Forskningen omfatter også designteamet. De udfører mange dybdegående undersøgelser af brugerne for at forstå, hvordan varevognen bruges, især i forbindelse med indstigning, udstigning og læsning.
Med tiden er der blevet identificeret tydelige forskelle mellem varevogne, der vejer henholdsvis et ton og to ton: Transit-modeller, der vejer et ton, bruges især til leveringer i den indre by, små forretninger og daglige leveringer. Dem, der vejer to ton, bruges især til hurtig leveringer af tungt gods ad landevejen. Disse lastbærere til længere afstande er funktionelle, hvad angår last, og bærer tungere nyttelaster og kræver mere plads.
Selv med mere end 500 tilgængelige karosserivarianter og Special Vehicle Operations, der udgør 30 procent af Transit-salget, fremhævede kundeundersøgelser behovet for at tilføje endnu en model til rækken: en variant med lavt tag, mellemlang akselafstand samt øget bagageplads. Denne model er ideel til områder med begrænset højde som f.eks. parkeringskældre og parkeringshuse. Den fås både som varevogn og bus.
Transit-serien er omfattende og tilbyder:
- En højtydende foraksel til ”blålys-brugere” som f.eks. redningstjenester
- 60 standardstrukturer og karosserityper, forhjuls- og baghjulstræk
- Unikke varevognslad og førerhuslad på chassis
- Tre akselafstande og fire lastelængder fra 2,58 til 4,17 meter
- Den førende lasteevne i 3,5-tons klassen
- Forbedret strukturel længde
- En bagagebærerlæsningsgrænse på 150 kg
- To størrelser sidelastdør, herunder den største i sin klasse




























